Slangerne i paradis
De omringede os lige efter, at mørket havde lagt sig. Ingen af os havde hørt dem. De lå i vindretningen. Jeg lod langsomt keglen fra lygten feje hen over strandens små gryder. Jeg havde regnet med, at en enkelt måske var blevet tiltrukket af lugten fra bålet og kødet, der lå og sydede på den transportable grill, men lyset fra lygten indfangede mere end ét sæt skinnende øjne. De var mange, dingoerne, og de var foruroligende tæt på. Natten var kun lige begyndt på Fraser Island, og vi var helt alene.
Ikke for ingenting topper Australien listen over verdens bedste rejselande, der netop er blevet offentliggjort, og Australien er også nr. 1 på listen over lande, der har markeret sig som stedet for den aktive ferie. Den australske vildmark rummer da også det hele. Fra troperne i nord, over denne ørken i midten til vindistrikter og vinter skisportssteder og de behagelige subtropiske temperaturer i syd omkring verdens byerne Sydney og Melbourne.
Sandøen Fraser Island ud for Australiens østkyst regnes for en af de største naturattraktioner Down Under. Da jeg researchede til romanen Slangen i Sydney, tilbragte jeg sammen med min ekskæreste, hendes bror og hans daværende kæreste en uge på øen i telt. På forhånd havde vi naturligvis læst om dingoerne, men ingen havde ligefrem advaret os mod dem. Og ingen af os bekymrede os om dem. Vi var faktisk mere spændte på, om vi overhovedet ville få dem at se, fordi de normalt er så sky. Skulle det endelig være, var der andre dyr, der optog os mere.
Undervejs i bilen på den lange tur fra Sydney til Brisbane lyttede vi til flere indslag om forsvundne personer i radioen, og hver gang det blev nævnt, at vedkommende sidst var set ved den og den flod i et af de nordlige territorier, så man bare på hinanden og tænkte uvilkårligt: krokodille. Så da vi proviantere i Hervey Bay, hvorfra man tager færgen til Fraser Island, spurgte jeg en af de lokale om, hvorvidt det var sikkert at bade i regnskovens sø og i havet.
– Bade? sagde han.
– Jeg ville ikke dyppe tåen i vandet derovre.
Fugleedderkopper på stranden
Jeg tror, jeg så en stor edderkop. Edderkop? Mon ikke du mener en krabbe? Mit ræsonnement forekommer nu, som dengang, logisk. På en strand findes krabber – ikke edderkopper. Vi havde lidt mod anbefalingerne valgt at campere på stranden. Hvad kunne være mere romantisk? Men min ekskæreste var sært insisterende. Og før jeg går videre med kryb og dingo historier, lad mig så lige yde stedet fuld retfærdighed: det er et rent og skært Bountyland, man befinder sig i. Der er en grund til, at de oprindelige aboriginere har døbt øen Kgari – paradis. Den 125 kilometer lange og 15 kilometer brede, smaragdgrønne ø ligger nord for Brisbane ud for den australske østkyst, hvor verdens største koralrev Great Barrier Reef begynder for 2.000 kilometer længere mod nord at lægge sig lige under New Guinea.
Læs på lektien
Man bader ikke i havet på Fraser Island. Hvis man er i tvivl om hvorfor, vandrer man ud ad pynten på Indian Head (opkaldt sådan af Cook ved synet af ”indianerne” inde på øen), hvor man kan iagttage hajerne cirkle tæt på kysten. Eller man kaster et blik på stranden, der er blå af ballonagtige portugisiske orlogsmænd – en uhyre giftig rørgople, der hver sommer, skyller op på strandene. Min nuværende svigerinde har faktisk fået læderet huden på overarmen af en portugisisk orlogsmand, og hun var heldig. Som regel er smerten fra giften så uudholdelig, at man besvimer og derfor drukner. Man skal læse på lektien.
Alligevel skal man naturligvis ikke lade sig kyse af den slags. I min verden fås de helt store rejseoplevelser, hvor ekstremerne mødes. Det gør de i Australien. Er man indstillet på at bo på en ø, hvor nogle af verdens farligste slanger og edderkopper findes, får man en fuldstændig uforglemmelig rejse. En rejse til paradis. Er man uforsigtig, ender man – sjovt nok – samme sted.
