Magtens Idefabrikker
De amerikanske tænketanke har to ting, danske tænketanke sukker efter: Penge og indflydelse på regeringens politik. Helt aktuelt sætter USA’s finansielle krise i øjeblikket tænketankene på overarbejde både for at finde løsninger, men også for at profilere sig i medierne.
Dagen efter den 11. september 2001 sad en række eksperter med rødder i en neokonservativ tænketank i USA sammen med forsvarsminister Donald Rumsfeld og flere højtstående embedsmænd fra Bush Administrationen i et fly på vej hen over Atlanten. De havde været til møde i Europa, da USA blev angrebet af terrorister. Nu fløj de sammen hjem, og de spildte ikke tiden: ”Alle sad med deres laptop på knæene og skitserede for forsvarsministeren, hvilken retning man syntes regeringen skulle bevæge sig oven på terrorangrebet”, fortalte Willam Luti, daværende viceforsvarsminister, senere til Vanity Fair. Og dokumenterede dermed, at når det drejer sig om indflydelse, så har de amerikanske tænketanke rigtig meget af den.
De danske pendanter
For de danske tænketankes vedkommende er indflydelsen endnu ikke så målbar som i USA. På den anden side har vi heller ikke så mange af dem endnu. Midt i september i år åbnede tidligere kultur- og forskningsminister Jytte Hilden tænketanken CEVEA, som hun er bestyrelsesformand for. Der var mest tale om et abstrakt snoreklip, der bestod i at lancere tænketanken gennem en række pressemeddelelser, interviews, debatindlæg og en hjemmeside, der præsenterer CEVEA’s ideer, medarbejdere, støtter og sponsorer. CEVEA står for Centrum-venstre Akademiet og beskriver sig selv som en progressiv tænketank, der kæmper for ”åbne, forpligtende og frisættende fællesskaber”. CEVEA vil arbejde for at ”forny idékampen i Danmark og puste liv i idealismens flamme” lyder det fra tænketankens hjemmeside.
Det nyeste skud på tænketank stammen er tænkt som et modstykke til den liberale tænketank CEPOS, der har eksisteret siden 2005, og langt hen ad vejen har været alene om at fabrikere ideer med et bestemt ideologisk udgangspunkt i Danmark. Vi har Arbejdernes Erhvervsråd, og man kan godt kalde Etisk Råd for en offentlig tænketank, men så er det vel nærmest også det. Kampen om de unge sjæle i CEVEAs bestyrelse og advisory board finder man en lang række fremtrædende politikere, aktører fra fagbevægelsen, samfundsdebattører, forfattere, professorer og kulturpersonligheder. Listen tæller både den tidligere partileder for Det radikale Venstre, Marianne Jelved, tidligere partileder for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft, forfatter Hanne Vibeke Holst, forfatter og debattør Henrik Dahl og skuespiller Fadime Turan. Tænketanken finansieres ligesom CEPOS af ikke-offentlige midler – sidstnævnte har blandt andet Saxo Bank som sponsor, mens CEVEA primært har hentet den indtil nu indsamlede halve million fra fagbevægelsen. Begge erklærede sig uafhængige af partipolitiske interesser.
Kampen mod terror født
Så langt vores hjemlige andedam, hvor vores erfaringsgrundlag med tænketanke er så lille, at der knap kan drages erfaringer af det. Og når hovedparten af danske journalister i en undersøgelse for nylig fra Syddansk Universitet placerer tænketanke som de mindst indflydelsesrige i dansk politik, så er der langt over til USA, hvor tænketankene har sat tydelige fodspor i amerikansk historie. For tilbage i flyveren dagen efter terrorangrebet på World Trade Center den 12. september 2001 smækkede de amerikanske eksperter deres laptops sammen. De var lige blevet færdige med at udtænke den strategi, der i sidste ende skulle sende amerikanske – såvel som danske – tropper ind i Afghanistan, som skulle vælte Saddam Hussein i Irak med en efterfølgende blodig kamp for stabilitet og genopbygning i landet, og som skulle vise sig at få afgørende betydning for George Bushs præsidentperiode: ’Kampen mod terror’ var født.
