Lille verden, hvad nu?

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Nanocover for et år siden, ville du have haft 791 kr. i dag. Hvis du havde købt for 10.000 kr. Dansk Pilsner i Fakta for et år siden og drukket dem, ville du kunne få 4.666 kr. for de tomme flasker og kasser i dag. Når verden er så tosset, er det lige før, jeg må bide hovedet af al skam og erkende, at jeg muligvis tog fejl i, at et Rolex-ur ikke er en investering.

Måske er verden gået under, inden disse linjer når ud til nogen. Eller ordene her er allerede, mens du læser dem, fuldstændig håbløst latterlige, som en blå PH-lampe over et hvidt Spisebord. Tiderne skifter. Hvordan verden bliver, kan ingen forudse, for historien gentager sig aldrig. I hvert fald kopierer den ikke sig selv. Én ting er dog rimelig sikkert: Den guldfeber, der har raset på ryggen af de seneste års vilde højkonjunktur, er slut.

  ”Jeg kan da ikke mærke finanskrisen,” kan jeg næsten høre dig sige. Men ved du hvad? Det kommer du til! Du må hellere ruste dig med det samme, og hvis ordsproget har ret, at viden er magt, så læs med her, for så ved du i det mindste noget om, hvorfor og hvordan verden går under i denne omgang. Altså … Det startede som så meget andet nymodens pjat i Guds eget land. Selvom… faktisk er det ikke helt retfærdigt: Det var bare der, symptomerne først viste sig – oven i købet med en skræmmende kraft. Pludselig lærte vi Fannie Mae og Freddie Mac at kende, og det var ikke, som nogle af os måske troede, hyggelige modebrands sådan lidt Odd Molly style. Det var realkreditinstitutter! Men det fandt vi først ud af, da de blev nationaliseret. 100 procent kommercielle børsnoterede virksomheder nationaliseret i kapitalismens højborg! Gordon Gekko på statsstøtte!

10.000 kroner blev til 64 på en nat

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om de amerikanske finansfolk er en lang kæde af komplette idioter, siden nogle af dem lånte ud til usikre låntagere, andre købte disse lån, og andre igen købte de obligationer, der blev udstedt med sikkerhed i de usikre lån. Men idioter var de nu ikke – i hvert fald ikke komplette. Det var nemlig ikke så vigtigt, om folk faktisk kunne afdrage på deres realkreditlån, så længe huspriserne blev ved med at stige, for så havde man jo garantien i husene. Og det hører med til historien, at Clinton-regeringen havde presset långivere som Fannie Mae og Freddie Mac til at sætte deres krav til låntagere ned, så også folk med små indkomster kunne købe huse. Problemerne begyndte først, da huspriserne faldt.

  – Ingen kan rigtigt tidsfæste det, men der kom bare stadigt flere historier om, at den amerikanske økonomi gik lidt nedad. Antallet af beskæftigede faldt, huspriser faldt en anelse – historierne kom dryppende en efter en.

  Aktiemarkedet er i nu så sønderbombet, at Aktie Ugebrevet mener, der er en god mulighed for, at det har nået bunden. Rutsjeturen giver nye betydninger til ordet investering, hvad den her lille opgørelse er et eksempel på.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Roskilde Bank for et år siden, ville du have 64 kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Bonusbanken for et år siden, ville du have 206  kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Nanocover for et år siden, ville du have 791 kr. i dag.

Hvis du havde købt for 10.000 kr. Dansk Pilsner i Fakta for et år siden og drukket dem, ville du kunne få 4.666 kr. for de tomme flasker og kasser i dag.

Når verden er så tosset, er det lige før, jeg må bide hovedet af al skam og erkende, at jeg muligvis tog fejl i en tidligere klumme, da jeg skrev, at et Rolex-ur ikke er en investering. I den nye virkelighed kan det vise sig, at Rolex-uret faktisk er en investering, mens værdipapirerne kan bruges til køkkenrulle.